Vi er – lidt sent – blevet opmærksomme på en rigtig fed mulighed for et actionfyldt løb for juniorerne. Det hedder detektivløb og foregår i Haslev d. 1. november fra kl. 12-22. Læs gerne mere her: https://pederoxehaslev.dk/detektivloeb/. Det koster 150 kr pr. deltager der betales ved endelig tilmelding.
Løbet er på cykel og foregår med 2 spejdere pr. hold. For junior vælger vi også at have en voksen med som skygge/vejviser. Det er vi slet ikke nok ledere til, så det kan kun lade sig gøre med forældreopbakning. Det kræver derfor, at en del af jer voksne har mulighed for at tage sit eget, et andet barn samt deres tre cykler med til Haslev, cykle rundt med dem også tage hjem igen. Hvis ikke nok forældre melder sig, kan det desværre ende med, at vi kan blive nødt til at afvise nogle spejdere, hvis der ikke er nok forældre der melder sig. Så det håber vi, at I har lyst til – det skal nok blive en oplevelse for alle parter! Og skyggen/vejviseren får gratis aftensmad!