Mikrospejderne i Vigge Gruppe består af 20 børn på 0. og 1. klassetrin, fordelt på fire patruljer. At være mikrospejder handler grundlæggende om at passe godt på naturen og hinanden. Man lærer at samarbejde i både større og mindre grupper, og man bliver modig ved at udfordres gennem ture, løb og lejre. Da mange aktiviteter foregår udendørs gennem hele året, er det vigtigt at være iklædt overtøj og fodtøj efter vejr og årstid.
Spejdermøderne finder som udgangspunkt sted om torsdagen fra kl. 17.30 til 18.30 på Egegården i Himmelev. Der afholdes ikke møder i skoleferierne.
Da vi oplever en høj efterspørgsel på at blive optaget som spejder i Vigge Gruppe, har vi desværre en del børn på venteliste. Man kan tilmeldes ventelisten gennem denne formular – eller alternativt tage kontakt til Bjarke Gruppe i Roskilde Vest. Dog optager vi automatisk børn af spejderledere, så hvis du har mod på at blive en del af vores ledergruppe skal du være velkommen til at kontakte os!
Tjikkerlikker! ⚜️
Jarl, Jeff, Mai, Mick, Sabine, Tina og Thomas.