Så er det tid til endelig tilmelding til Oak City for Minierne.
Vi har 4 vogne tilmeldt ud fra forhåndtilmeldingerne, men alle kan melde sig til, og hvis det ender med, at vi skal tilmelde en ekstra vogn, så gør vi selvfølgelig bare det. Man kan godt deltage i selve Oak City-løbet, selvom man ikke kan på byggedagene, hvor vi laver bilerne, men tilmelding til byggedagene findes i kalenderen under 7. april og 26. maj.
Løbet er en stor oplevelse for både store og små, og forældre er velkomne til at gå/løbe med børnene (uden at hjælpe!) eller heppe i målrområdet. Forældre eller andre pårørende skal ikke tilmelde sig arrangementet her.
Man kan læse mere på https://oakcityrally.dk/, og særlig https://oakcityrally.dk/foraeldre-info. Ligesom der også er en del sjove videoer om det online, se eks. det vilde sørøverskib, starten fra Farum station eller denne video fra da Far var dreng.
Præcis info ang. mødetid, -sted og yderligere info tilgår, når vi kommer tættere på.
Program for løbet:
Kl. 09.50 Alle vogne er på plads
Kl. 10.00 Første start – efterfølgende start er hvert 2. minut for de 10 første starter.
Kl. 10.45 Forventet ankomst af første vogn
Kl. 11.00 Boderne åbner på Egemose Centret
Kl. 13.00 Registrering af løbstider ophører
Kl. 14.00 Afslutning og præmieoverrækkelse – resultatlister ophænges
Kl. 14.30 Oak City slutter